Filmen ”Kollision” har premiere i Kino i Pandrup. PR foto
Livet her

Danmarks- premiere på ” Kollision”

Biograf: Kino i Pandrup har både film og foredrag på programmet

25. oktober 2019 kl. 18:11

Pandrup Kino er klar med en danmarkspremiere.

Det sker når filmen ”Kollision” er på det hvide lærred, hvilket sker 31. oktober til 11. november klokken 19.00.

Filmen spiller desuden i Dagkino 1. og 8. november klokken 10.00.

Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil spiller i KOLLISION hovedrollerne, Leo og Olivia der pludseligt slynges ud i en krise.

Under tragiske omstændigheder bliver deres niårige datter Liv kastebold mellem sin mor og far.

Filmen er et bevægende drama, der udforsker en familie i opløsning og de beslutninger forældre træffer i forsøget på at finde mening og håb, når alt ramler. Filmen er inspireret af virkelige hændelser.

Den lille afkyelige snemand

Filmen spiller 2. og 3. november klokken 14.00 og 9. og 10. november klokken 16.00.

Animationsfilmen, Den lille afskyelige snemand handler om en magisk yeti, også kendt som den afskyelige snemand, der må vende hjem til sin familie. Den kinesiske pige Yi opdager yetien på toppen af sit tag, og de bliver snart venner. Sammen tager de på en rejse til Himalayas bjerge for at genforne den afskyelige snemand med hans familie. Problemet er bare, at en manisk rigmand er på sporet af Yi og hendes nye, kæmpestore ven.

Den lille afkyelige snemand er en ny animationsfilm for hele familien, der er produceret af selskabet bag Sådan Træner Du Din Drage filmene

Gratis foredrag

Der er desuden gratis foredrag om Mennesker i Klimaets Brændpunkter, når der er livestreams fra Aarhus Universitet 5. november klokken 19.00.

Klima er et brandvarmt emne lige nu. Ifølge videnskaben er klodens klima under en menneskepåvirket forandring. Isen smelter, temperaturen stiger, og vejret bliver mere ekstremt og uforudsigeligt. Mennesker over hele kloden kommer i klemme. Hvordan påvirkes de af den nye virkelighed? Og hvad er, ifølge videnskaben, fup og hvad er fakta?

Tag med Jyllands-Postens journalister Lars From og Klaus Dohm ud på en klimarejse Jorden rundt og mød mennesker i klimaets brændpunkter. Sammen med klimaprofessor Sebastian Mernild fra klimaforskningscenteret Nansen Centeret i Bergen i Norge vil disse menneskers skæbner blive sat ind i et videnskabeligt perspektiv: Hør fx om hvordan det påvirker indbyggerne i Stillehavsøstaten Tuvalu at isen smelter i Arktis, at verdenshavene opvarmes og at havspejlet derved stiger. Og hør om hvad det gør ved det globale klima og indbyggerne i Brasilien at regnskoven hvert år skrumper med tusindvis af kvadratkilometer. Med baggrund i fakta om både befolkningsudvikling og klimaets forandringer hører du også om hvorfor det i Indien diskuteres at sætte en begrænsning på hvor mange børn inderne må få. For faktum er at vi bliver flere og flere mennesker på kloden – med et befolkningstal som vil overstige 10 milliarder – hvilket ifølge mange forskere har afgørende betydning for klimaet. Også herhjemme er der store konsekvenser i vente.

Annonceret indhold

Nyeste