Glenn Close spiller hovedrollen som den trofaste, opofrende hustru, der efter 40 år får nok. Jonathan Pryce spiller Joe, hendes succesrige forfattermand. Foto: Fjerritslev Kino
Livet her

Glenn Close i stor filmrolle

Film i Fjerritslev Kino

23. oktober 2018 kl. 09:35

FJERRITSLEV: Fra torsdag er der amerikansk drama i Fjerritslev Kino, og det er med den altid velspillende Glenn Close i hovedrollen.

Hun spiller Joan Castleman, en begavet og smuk kvinde - den perfekte hustru. Gennem 40 år har hun tilsidesat sine egne behov, sit talent, sine drømme og ambitioner, udelukkende for at støtte op om sin karismatiske og succesrige forfattermand, Joe (Jonathan Pryce).

Hun har ignoreret hans utroskab, tilskrevet det hans kunst og undskyldt det med elegance og humor. Men hendes grænse er ved at være nået, og på den vigtigste aften i hans liv, da han skal have overrakt Nobels Litteraturpris, vælger hun at give ham nådesstødet. Hun konfronterer ham med sit livs største offer og røber hemmeligheder bag hans karriere.

"The Wife" er en gribende og dramatisk film om at gøre sig fri og finde sig selv.

Tirsdag og onsdag kan man se den danske film "Vildheks", tirsdag som eftermiddagsforestilling, da der er naturvidenskabeligt foredrag direkte sendt fra Aarhus Universitet om aftenen. Denne gang er titlen "Dit indre liv med billioner af bakterier".

Annonceret indhold

Nyeste