Den 14. marts er der borgermøde om Birkelse-Ryaas fremtidige udvikling.
Det sker

Nu kan du få indflydelse på lokalområdets udvikling

01. marts 2023 kl. 14:15

Vil du have indflydelse på Birkelse-Ryaas fremtidige udvikling? 

Sådan lyder oplægget forud for et borgermøde tirsdag den 14. marts i Birkelse Hallen. Jammerbugt Kommunes Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg står bag invitationen, der både henvender sig til borgere og foreninger. 

Formålet er blandt andet at opdatere den såkaldte lokaludviklingsplan. 

Mens udvalgsformand Helle Bak Andreasen (V) byder velkommen, så følges der op med en introduktion til kultur-, fritids- og landdistriktspolitikken samt med input fra landdistriktskonferencen. 

Denne afvikles få dage forinden. Mødet omfatter ligeledes valg til Landdistriktsrådet samt gruppearbejde med henblik på at generere idéer til udviklingsplanen.

Aftenen afrundes med en kort opsamling på et arrangement, der i øvrigt løber af stablen i lignende udgaver i alle kommunens lokalsamfund hen over foråret.

Mødet i Birkelse begynder kl. 19 og forventes overstået kl. 21.

Annonceret indhold

Nyeste