Mælkevejen afspejler både byens historie og inviterer til eftertænksomhed og leg. Privatfoto
Livet her

Ny skulptur bliver vist frem i Klim

Mælkevejen klar til at inspirere og vise tænder

20. oktober 2018 kl. 10:14

KLIM: Søndag 28. oktober klokken 14 inviteres alle til en kop kaffe og rejsegilde for Klim bys nye skulptur, Mælkevejen, i teltet på Thistedvej 296 ved byens østlige indgang på den tidligere busholdeplads.

Her vil kunstnerne bag fortælle om den nye udsmykning.

I forbindelse med påskeudstillingen i Klim Kalkovn lavede lokale kunstnere nemlig et forslag til en skulptur til byen, og prøveskulpturen har været vist frem, men bliver nu afløst af den blivende skulptur, som skal være et visuelt pejlemærke, der både udfordrer fantasien og indbyder til aktivitet.

Kunstværket er udarbejdet og formidlet af arkitekt MAA og kunstner Niels Edvard Nørgaard Sørensen og billed- og performancekunstner Ann Mai Lunde Røge i samarbejde med lokale entreprenører.

Annonceret indhold

Nyeste