Det sker

Nyt og gratis for børn: Sjov lørdag i centret

30. juni 2021 kl. 12:00

Lørdag 3. juli er der Sjov Lørdag i Aabybro fra 10-13. Aabybro Handels og Erhvervsforening står bag, og det er blandt andet mulighed for at hoppe på hoppeborge, lave ansigtsmaling, prøve karruseller, vippedyr og få sig en slush-ice.

- Det hele er gratis, fortæller Thomas Sørensen, der er medlem af handelstandsforeningens aktivitetsudvalg.

Foreningen prøver for første gang med Sjov Lørdag i Aabybrocentret, og de håber, at interessen er så stor, at der kommer flere sjove lørdage.

- Vi vil gerne lave arrangementer for børn, fordi der ikke har været nogen af den slags aktiviteter længe, siger Thomas Sørensen.

Han understreger, at de følger alle regler for at forebygge smittet.

- Vi ved ikke, hvor mange børn, der dukker op, men kommer der rigtig mange må de skiftes til prøve de forskellige ting, siger han.

Annonceret indhold

Nyeste