Lars Godbersen fortæller om at få frivillige til foreningerne. Pressefoto
Livet her

Skab godt foreningsliv med børn og unge

Lars Godbersen fra Flying Superkids fortæller om sine erfaringer

30. oktober 2018 kl. 10:02

BROVST: Det er lykkedes for Frivillighuset Jammerbugt at få manageren fra Flying Superkids (De flyvende Aarhusgymnaster) Lars Godbersen, til at holde oplæg i forbindelse med Frivillighusets Kursushjul. Han vil fortælle om sin egen historie og om en forening, der har formået at udvikle sig med tiden.

Det sker tirsdagen aften 6. november i Brovst Sport- og Kulturcenter.

Mange foreninger oplever, at det er svært at knække den negative tendens, som de fleste foreninger har været ramt af i mange år. En tendens hvor færre og færre voksne har lyst til at bidrage i foreningerne. En velfungerende forening kan bidrage med masser af livsglæde til dens medlemmer og de familier der deltager. Ikke bare til de aktive, men også til resten af familien.

Lars Godbersen taler desuden om ledelse af børn og unge i foreninger og om at lede med motivation. Alle er velkomne til det spændende foredrag, hvor der også er god tid til spørgsmål. Af hensyn til kaffe m.v. er der tilmelding til Frivillighuset Jammerbugt senest 2. november.

- Vi ved, at det er emner, de fleste foreninger har brug for at tale om og få viden om. Alle efterspørger yngre / unge mennesker i foreningerne, så vi håber, at de lokale foreninger i Jammerbugt vil få god inspiration af besøget af Lars Godbersen, siger Jette Juel Jensen, Leder af Frivillighuset Jammerbugt.

Annonceret indhold

Nyeste