Arkivfoto
Livet her

15-årig på knallert kørte ind i træer - fløjet til hospital i kritisk tilstand

Soloulykke på Lundergaardsvej nær Pandrup

08. maj 2021 kl. 06:02
Opdateret 09. maj 2021 kl. 13:52

PANDRUP: En blot 15-årig dreng fra lokalområdet blev natten til lørdag alvorligt kvæstet ved en soloulykke. Det oplyser vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.

Anmeldelsen kom klokken 01.40. Ulykken var sket på Lundergaardsvej ud for nummer 93 vest for Pandrup.

- Den 15-årige kørte sammen med en kammerat ligeledes på knallert i nordøstlig retning ad Lundergaardsvej ind mod Pandrup. Tilsyneladende gasser den 15-årige pludselig op. Og vi kan se på sporene, at de fører ud fra vejen og ind i et område med træer, forklarer vagtchefen.

Den 15 årige dreng havde hjelm på i solouheldet. Han er i kritisk tilstand blevet fløjet til Aalborg Universitetshospital med helikopter.

Der er rutinemæssigt taget blodprøve på drengen.

De pårørende er underrettet. Og der er tilkaldt bilinspektør til stedet for nærmere undersøgelse af ulykkesstedet i et forsøg på at klarlægge ulykkens årsag.

Annonceret indhold

Nyeste