Privatfoto
Livet her

Unge mistænkes for hærværk ved bålhytte

Hærværk anmeldt mandag aften

06. juli 2021 kl. 11:07
Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:04

FJERRITSLEV: Der blev smidt andet end pindebrænde på bålet i en bålhytte på Tjørnevej i Fjerritslev mandag aften.

En anmelder ringede klokken 22.34 til politiet for at anmelde hærværk ved hytten.

Ifølge politikommissær Thomas Albrektsen, Nordjyllands Politi i Hjørring, lød anmeldelsen på, at der både var smidt et borde-bænke-sæt på bålet, ligesom der også var ødelagt flere gipsplader i et skur til opbevaring på stedet.

Der er truffet nogle personer i 17-18-års alderen på stedet, og der er mistanke til et par stykker af dem, der var til stede.

Bålhytten tilhører Jammerbugt Kommune, og den er i princippet åben for alle.

Annonceret indhold

Nyeste