Martin Mygdam i snak med Jane Mikolajewicz og Aksel Jørgensen, som opbyggede og gjorde Galleri Munken landskendt.
Livet her

Kedelig mad har ikke en chance hos Myggen

Det tidligere Galleri Munken er overtaget af Martin Mygdam, som vil overraske og udfordre vores smagsløg

01. maj 2023 kl. 14:02

Engang var Galleri Munken mellem Ingstrup og Løkken et anerkendt udstillingssted for kunst, nu er madkunsten rykket ind i de hyggelige bygninger og omgivelser på Munkens Vej. 51-årige Martin Mygdam har overtaget stedet, som nu hedder Myggen's med tilføjelsen Galleri Munken.

Det gamle galleri bliver center for Martin Mygdams madunivers, som bl.a. omfatter selskaber, catering, pizzakurser, grillkurser, en eventtruck og specialarrangementer i de hyggelige bygninger.

Martin Mygdam har i flere år haft et godt øje til Galleri Munken.

- Jeg har manglet en base for alle mine aktiviteter, som har været spredt forskellige steder i Vendsyssel. Og i den forbindelse faldt jeg for Galleri Munken, fortæller Martin Mygdam.

Martin Mygdam har overtaget Galleri Munken lg er nu klar til at give folk madoplevekser ud over det sædvanlige.

Men tiden med Corona og medfølgende svigtende omsætning inden for madlavnings-virksomheder betød, at pengeinstitutterne ikke ville låne penge ud til restaurationsbranchen m.v.

- Min bank syntes, det var en dårlig ide at købe Galleri Munken, siger Martin Mygdam.

Men et bankskifte og Coronaen på retur hjalp. Og da de tidligere ejere af Galleri Munken samtidig ville overtage Martin Mygdams hus i Sulsted kunne Mygdam endelig få sit ønske opfyldt.

Grill har stor rolle

Galleriet er i dag omdannet til et madunivers med et utal af aktiviteter, som alle har noget med mad at gøre. Du kan bestille mad til familiefesten, du kan få Martin Mygdam og hans hjælpere ud til dit eget hjem og stå for alt til eksempelvis brylluppet eller konfirmationen, du kan bestille Mygdam til et grill-eller pizza-arrangement, hvor dine gæster kan lære at grille eller lave pizzaer. 

Mygdam tilbyder teambuildings-kurser med maden i centrup og man kan leje den 43 kvadratmeter store event-truck. Og mere kommer til, når han kommer rigtig på plads på Munkens Vej. Bl.a,. rumler han med planer for arrangementer, hvor der også er jazz på programmet.

Mankan leje denne monster food-truck på over 43 kvadratmeter.

Grillen spiller en central rolle i Myggens mad. Og det er ikke en tilfældighed. Martin Mygdam er en sand grillmester. Han har været på det danske grill-landshold og bl.a. vundet et VM, og det er også blevet til to danske mesterskaber. 

I øvrigt har han også vundet et pizza-DM og har selvfølgelig en mobil pizza-ovn, som hurtigt kan komme rundt i landsdelen.

- Jeg vil med maden overaske og udfordre. Det skal være en oplevelse at spise vores mad, fortæller Martin Mygdam.

Også hjemadressen

Den kedelige mad har ikke en chance hos ham. Flødekartoflerne er ikke dømt helt ude hos ham, men han kan sagtens finde på alternativer.

- Jeg har ikke noget egentligt menykort. Sammen med kunden sammensætter vi en meny, der passer til kundens ønsker, og som også overrasker og går nye veje, siger Martin Mygdam, som oprindelig er uddannet skolelærer og underviste på Gl. Lindholm Skole, bl.a. i hjemkundskab, indtil 2007.

- Jeg har interesseret mig for madlavning hele mit liv og går altid efter det perfekte, siger Martin Mygdal og er ikke bange for at kalde sig selv nørdet, når det handler om mad.

Der bliver også arrangementer på hjemadressen på Munkens Vej, log det bliver ikke kedeligt, lover han. 

Martin Mygdam hjar bevaret skiltet med navnet Galleri Munken. Men styedet hedder i dag Myggen's.

Takeaway til turisterne

Allerede 11. maj er der en vinaften i samarbejde med Meny i Kennedy Arkaden i Aalborg med smagning af 12 forskellige vine, bl.a. en vin til godt 5000 kr. pr. flaske. Sammen med vinen serveres en syv-retters meny.

17. maj er der en fisk- og skaldyrsaften med indlagte overraskelser og sjove oplevelser.

Er man mere til svinekød, så er der en grisefest på den fede måde 1. juni. Der bliver seks retter, og der bliver også mulighed for at smage på Iberico sortfodsgris.

Martin Mygdam har ingen planer om at åbne en egentlig restaurant med servering hver dag på Munkens Vej. Men han har planer om i sommer-månederne at lave takeaway tilbud til bl.a. turisterne i sommerhusområdet. Og så kan der dukke forskellige arrangementer op i løbet af året, bl.a. til efteråret og jul.

Annonceret indhold

Nyeste