Livet her

23-årig åbner fotoatelier

26. september 2017 kl. 11:33

Bryllupper, gravide maver, børn, konfirmander og studenter. Det er bare nogle af de kundetyper 23-årige Theis Hansen håber fremover vil opsøge ham i Fjerritslev.

Lørdag skyder han officielt en ny tilværelse som fotograf i gang, når han hele dagen holder åbent hus i sit atelier i Mettes Trendshops tidligere lokaler i Søndergade 6.

- Byen har længe været uden en fotograf, og da jeg har gået på gymnasiet i Fjerritslev og kender området godt, mener jeg, det er et godt sted at starte op, forklarer han.

De seneste tre år har Theis Hansen i stigende grad brugt sin tid på at fotografere og fået vejledning og hjælp af fotograf Steven Groom i Halvrimmen.

- Jeg har ingen egentlig uddannelse i det, men er blevet mere og mere seriøs omkring det, og nu skulle det bare være, siger han.

De seneste år har han arbejdet med salg og service i bl.a. telebranchen, det har givet ham en forretningsforståelse, som gør, at han på trods af ung alder tør kaste sig ud i at være selvstændig.

- De næste seks måneder fortsætter jeg på grund af opsigelsesvarsel med mit nuværende job, sådan at atelieret kun vil åbent lørdag og søndag og hverdage efter aftale. Men fra foråret er det foto på fuld tid, siger han.

Annonceret indhold

Nyeste