Mennesker

25-års jubilæum for to brandmænd hos Falck

Claus Bisgaard Hermansen og Andreas Rasmussen kunne begge fejre 25 år som brandmænd hos Falck i Fjerritslev denne måned

18. juni 2021 kl. 14:15

Claus Bisgaard Hermansen gik i sin far og bedstefars fodspor og startede som brandmand i Fjerritslev i 1996. Det krævede omkring ti minutters overtalelse fra den daværende brandstationsleder at få Claus med ombord. To uger efter dukkede Andreas Rasmussen op på brandstationen. Det er nu blevet til 25 år med godt sammenhold og flotte præstationer.

- Vi har både et godt sammenhold og en rigtig god brandstation at være glade for, fortæller Andreas Rasmussen på 63.

De to brandmænd blev fejret af deres kollegaer på Andreas’ jubilæumsdato, 16. juni. Her fik de to herrer overrakt diplom og gratiale. Claus Bisgaard Hermansen har siden 2009 været brandstationsleder, og til at overrække hans medalje var derfor udrykningsleder, Henrik Stage, som også gav den 51-årige et par rosende ord med på vejen.

Annonceret indhold

Nyeste