Deltagerne på Tranum-Fopsdalen stien. Foto: Fodslaw Jammerbugten
Livet her

66 var med på tur med fodslaw

05. august 2021 kl. 12:04

Fodslaw Jammerbugten har været på tur med start ved Lerup Kirke.

Det oplyser foreningen, der skriver:

- I alt 66 var klar til start denne skønne aften. Ledere på dagen var Bruno Bergenstoff og Olfert Andreasen, og de førte de mange deltagere rundt i det smukke landskab i og omkring Fosdalen. Større grusveje og mindre stier, blev brugt af deltagerne rundt i området. En del af turen foregik på den nye vandresti fra Tranum til Fosdalen. Der var mange flotte udsigter ud over landskabet og Jammerbugten. Midtvejsrast blev holdt ved et markskel. Efter rast passeredes udsigtspunktet på nordsiden af Fosdalen, før en lang trappe førte deltagerne ned i bunden af dalen. Hjemturen gik nede i dalen langs den rindende kilde. Der var sol og en let vind på hele turen. Vel retur ved Lerup Kirke ventede hjemmebag og varme drikke.

Annonceret indhold

Nyeste