KunstCafeen i Blokhus vandt pisen sidste år.  Foto: Flemming Dahl Jensen
Livet her

Årets iværksætter skal nu findes

30. september 2017 kl. 10:15

JAMMERBUGT: Det er nu blevet tid til at indstille kandidater til Årets Iværksætterpris 2017.

Erhvervsforeningen for Jammerbugt Kommunes Iværksætterpris uddeles for ottende år i træk og tildeles som altid en succesfuld iværksættervirksomhed i Jammerbugt Kommune.

Kriterierne for at komme i betragtning er, at iværksættervirksomheden har vist levedygtighed i mindst et år - og den må højst være tre år gammel. Succesen kan vurderes i forhold til omsætning, beskæftigelseseffekt, udvikling, idé, initiativ - og med et krav om dokumenteret positiv drift.

Deadline for indstillinger til prisen er 23. oktober - og de skal sendes via mail til Vækst Jammerbugts erhvervskonsulent Søren Andreasen.

Selve kåringen af Årets Iværksætter 2017 vil ske på et særligt iværksætterarrangement i november.

Annonceret indhold

Nyeste