Livet her

Alle sanser i brug på Ørebroskolen

06. september 2017 kl. 08:55

- Det stinker!", siger en af eleverne fra 4. klasse, da vi er gået over for at se, hvordan det går med den døde ræv i naturteknologi timen.

Og det er fuldstændig rigtigt. Det er onsdag i uge 35, og den døde ræv blev lagt i et stort minkbur nede ved stien langs med kanalen i mandags. Den var blevet påkørt søndag, og da 1. klasse var med til at tage den ud af posen og lægge den i minkburet mandag, var den stadig ikke blevet vært for det mylder af naturens nedbrydere, som senere er kommet til.

Hele 1. klasse blev mandag udstyret med gummihandsker og hjalp med at lægge ræven - eller resterne af den - til rette i minkburet. De var alle meget fascinerede, men der var dog et par af børnene, som holdt en behørig afstand til dyret, hvilket var helt i orden. Resten af flokken ville meget gerne kigge på tænder, ører, poter, pels og knogler - som stak frem på grund af påkørslen, indvolde, luftrør, muskler og meget mere af den døde ræv.

Der var en sværm af skinnende, grønne spyfluer, som var de første gæster til måltidet. Eleverne var næsten ikke til at få med over på skolen igen, fordi det altid er spændende at røre, lugte og opleve noget “rigtigt".

Der er flere klasser, som har været på besøg ved minkburet i løbet af ugen og har oplevet, at ræven har fået “nyt liv" i form af maddiker og andre nedbrydere, som deltager i festmåltidet.

Onsdag i uge 35 var det så 4. klasses tur til at tage gummihandskerne på og tage alle sanserne i brug. Det lugter så meget, så nogle få elever måtte opgive at komme i nærheden af dyret, men flertallet tog stanken i stiv arm, og der blev undersøgt i stort set alle afkroge af ræven. Ørerne kan man stadig se og mærke på - de er bare kolde, var der en elev, som konstaterede.

Øjet var helt indtørret og mærkede som gummi. Nogle af eleverne ville meget gerne have en tand med fra ræven, men måtte give op, tænderne sad alligevel for godt fast i kødet endnu. Til gengæld løsnede pelsen sig i en stor tot, da en elev ville mærke på rævens bagpart, og afslørede myriader af små maddiker.

Dette syn og stanken af død ræv, fik de fleste til at bakke lidt væk, men de modige elever kom hurtigt tilbage. Vi kom faktisk lidt for sent tilbage til spisefrikvarteret, fordi børnene havde svært ved at løsrive sig. Det var spændende, om de havde mistet appetitten, men efter en grundig gang vask af hænderne, var de alle klar til at gå ombord i madpakkerne.

Af lærer Karin Bach Andersen

Annonceret indhold

Nyeste