Livet her

Arbejdsdag i Søstjernen

21. september 2017 kl. 12:58

Naturbørnehuset Søstjernen har holdt arbejdsdag og både forældre, bedsteforældre, personale og folk fra lokalområdet mødte op for at hjælpe til.

Der blev malet, ryddet op og flyttet rundt på lokalernes indretning. Ligesom der var et hold, som passede børn og stod for lækker frokost, der blev nydt i solen.

Udover dem, der kom og hjalp til på dagen, var der ligeledes mange fra lokalområdet, som havde sponsoreret maling og andre materialer, så der var stor opbakning til dagen.

Det var første arbejdsdag efter Naturbørnehuset slog dørene op som privat institution 1. august, og dermed blev der også gjort de første spadestik til en plan om at ændre på læringsmiljøet på stedet, så det bliver nemmere at hente naturen indenfor.

Søstjernen holder åbningsreception og officielt indvielse for alle interesserede i morgen, fredag, kl. 15.

Annonceret indhold

Nyeste