Jammerbugt Bibliotekerne har i september en række baby caféer for gravide kvinder og nybagte forældre.
Arkivfoto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer
Baby Café på bibliotekerne
Jammerbugt Bibliotekerne tilbyder i september gravide og forældre med spæd- og småbørn en række babycaféer på kommunens biblioteker.
Baby Café, som foregår om formiddagen, er tænkt som et hyggeligt og uformelt mødested, hvor forældrene kan lære hinanden at kende og få mulighed for at danne mødregrupper.
På Brovst Bibliotek er der tirsdag 5. september fokus på, hvordan man bærer sit barn i slynge, mens der er tema om barnets søvn på Fjerritslev Bibliotek 6. september.
Samme dag er der genoptræning efter fødsel på Aabybro Bibliotek, mens der torsdag 7. september er førstehjælp på Pandrup Bibliotek - sidstnævnte tema foregår sidst på eftermiddagen.