På årsmødet stilles der in på skarven.Privatfoto
Livet her

Biolog i halen på skarven i 45 år

27. oktober 2017 kl. 08:11

Poul Hald-Mortensen, biolog og i mange år bosat ved Vejlerne, kommer torsdag 9. november til Brovst for at holde foredrag ved DN Jammerbugts årsmøde, der foregår i Sport og Kulturcenteret.

Poul Hald har siden 1972 fulgt skarvbestandens udvikling i Danmark. Dengang opholdt han sig som ung studerende på den lille ø Vorsø i Horsens Fjord for at overvåge landets eneste skarvkoloni.

Siden har bestanden som bekendt bredt sig meget, også i Limfjorden, og det har gjort skarven forhadt blandt fiskerne, da der ryger rigtigt mange små og større fisk indenbords i de dykkende fugle.

Spørgsmålet er så, hvilke fiskearter de foretrækker, og det har Poul Hald kortlagt i sit forskningsprojekt hen over fire årtier - sideløbende med optælling af bestandens størrelse.

- Skarven er god til at indrette sig efter det fødevalg, der er til rådighed, og det har ændret sig gennem årene. Men det er også grunden til at arten har overlevet i millioner af år, forklarer Poul Hald.

Alle er velkomne, både til det ordinære årsmøde, hvor naturfredningsforeningen fortæller om årets gang og til foredraget bagefter om skarven.

Se annonce andet sted i avisen.

Annonceret indhold

Nyeste