Livet her

Bronze ved nordisk mesterskab

24. september 2017 kl. 09:57

Vester Han Herred Skytteforening var repræsenteret, da der for nylig blev holdt nordisk mesterskab i pistolterrænskydning.

Det var ungskytten Lisbeth Pedersbæk Danielsen, Thorupstrand, der stod for det lokale islæt.

Det blev ikke til nogen individuelle medaljeplaceringer for nogen af de deltagende danskerne, men alle danske hold skød sig til en samlet tredjeplads og dermed var der bronze til danskerne, og således også Lisbeth.

Hun fortæller, at det havde været en utrolig spændende oplevelse at være med til mesterskabet.

Foruden skydningen, havde de været til en fin banquet om aftenen, og forud havde de været på rundvisning i et af Sveriges forsvarsværker fra tidligere tid.

- Der har været en masse at fortælle til familie, venner og skyttekammerater hjemme i Fjerritslev, men jeg glæder mig nu til at skulle skyde herhjemme på vores egen bane, forklarer hun.

Annonceret indhold

Nyeste