Livet her

- Det er her, jeg hører hjemme

15. oktober 2017 kl. 08:01
Opdateret kl. 12:22

Gennem de seneste år har Lise Krogh flyttet sin frisørforretning flere gange - lige fra Vindblæs til Løgstør og til sidst oplandet ved Fjerritslev. Men nu er det slut.

For nylig kunne hun for nylig slå dørene op til sin nye salon på et nedlagt landbrug ved Hjortdal - og denne gang er det sidste gang, hun flytter.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det er her, jeg hører hjemme, smiler Lise Krogh med et lille lykkeligt suk, mens hun betragter sin nye salon.

Den er blevet præcis, som hun havde drømt om.

- Det sted, hvor jeg flyttede fra, var lokalerne allerede indrettede - det var de ikke her, her har jeg helt selv kunnet bestemme, smiler hun.

Det har resulteret i rustikke vægge, lækre små detaljer med kig gennem gamle staldvinduer og bronzefarvede detaljer i loftet. Det er dog ikke noget, der er kommet af sig selv - der har været meget forberedelse og hårdt arbejde. Men det har været det hele værd.

Og smilet er slet ikke til at slippe, selvom der stadig mangler lidt hist og pist. Lise Krogh føler på alle måder, at hun er kommet hjem.

Den samme følelse sidder kosmetolog Jane B. Jensen med. Hun er fulgt med på Lise Kroghs rejse gennem de seneste to år, efter de to kvinder valgte at slå sig sammen og skabe en fælles forretning. Og i de nye lokaler er der en særlig følelse af ro, som vækker noget særligt.

Netop roen og drømmen om at vælge det gode i livet til er grunden til, at hun sidder her i dag og er en del af Jane B. Jensen nye salon.

For et par år siden besluttede hun og hendes mand sig for, at livet på Fanø ved Esbjerg skulle skiftes ud.

- Det hang mig langt ud af halsen at skulle tage båden til og fra arbejde hver eneste dag, fortæller Jane B. Jensen, der havde følelsen af at livet hang i en klokkestreng, selvom mange har et helt andet indtryk af livet på en ø.

Men sådan føltes det ikke at stå i, fortæller Jane B. Jensen, der mindedes de dejlige somre, familien havde haft ved Jammerbugten. Sammen snakkede parret om drømmen om at flytte permanent ind i sommerferieidyllen. Men hvorfor kun nøjes med at drømme? Sammen begyndte de at lede efter det hus, der kunne rumme liv, de ønskede sig. Og pludselig i dag var det der.

Jane B. Jensen og hendes mand har ikke et øjeblik siden fortrudt, at de lagde livet på Fanø bag sig - og det på trods af, at hun stadig har beholdt sin klinik i Esbjerg og stadig arbejder der, når hun ikke er i Fjerritslev.

- Jeg har så mange trofaste kunder i byen - og så bor vores børn der også, fortæller Jane B. Jensen med et smil ved tanken om, at hun pludselig har fået et helt andet liv sammen med sine børn.

Det er blevet mere nært, efter de flyttede, selvom de reelt er rykket længere væk fra hinanden rent fysisk. For det er som om, at der er kommet mere fokus på at være sammen og ikke mindst nyde den tid, man netop har, påpeger Jane B. Jensen, der dog - på sigt, måske kunne drømme om at vende tilbage til Esbjerg. Dog kun måske og ikke for sin egen skyld.

- Men hvis der kommer børnebørn, er det da noget, jeg vil overveje, smiler hun med et lille glimt i øjet og ser på Jane B. Jensen, der eftertænksomt nikker - børnene er det vigtigste.

Annonceret indhold

Nyeste