Man må også tage sit eget yndlingsspil med. Arkivfoto
Livet her

- Du er slået hjem

15. oktober 2017 kl. 12:22

I foråret havde Frivillighuset Jammerbugt på Bredgade i Pandrup arrangeret spilcafeer, som blev en så stor succes, at de fortsætter i de kommende mørke måneder.

Spilcafeerne er for alle i alle aldre, og der spilles ludo, kort, risk, matador eller spil, som man selv tager med hjemmefra. Sidste sæson var ludo og skak meget populære spil, og der blev grinet meget snakket og hygget.

- Det koster ikke noget at være med, så der er ingen undskyldning for at blive siddende alene derhjemme. Det er meget sjovere at være sammen med andre og spille gode spil, siger leder af Frivillighuset Jammerbugt, Jette Juel Jensen.

Spillet afbrydes efter en times tid, og så er der fælles kaffebord med en god mellemmad, men der er også chips og slik på bordene.

- Alle deltagerne fra sidste sæson forventes at komme, og vi håber, der kommer mange flere. I Aalborg er Spilcafeerne et tilløbsstykke for både unge og ældre, så mon ikke der bliver fuld sal, når vi starter tirsdag 24. oktober og fortsætter til og med 12. december, siger hun.

Der er plads til 60 deltagere, og der er ikke tilmelding.

Spilcafeerne arrangeres af Frivillighuset Jammerbugt i samarbejde med Næstehjælperne Jammerbugt og Pandrup Rotary Klub.

Annonceret indhold

Nyeste