Klar til fodbold i Ørebro.Privatfoto
Livet her

Efteråret i gang i Ørebro Boldklub

05. september 2017 kl. 10:17

Efterårssæsonen er i gang i Ørebro Boldklub, og det betyder gang i støvlerne, boldene og banerne på Ørebroskolen.

Det skal være sjovt at gå til fodbold, samtidig med at de udfordres på det niveau, de hver især er på. Det er overskriften for Sandkasse holdet som er for både drenge og piger. De træner hver mandag fra og trænes af Martine Søndergaard Olsen og Lærke Bundgaard Klausen, og hjælpetræner er Rasmus Søndergaard Olsen.

Desuden har klubben et U7 hold med både drenge og piger samt et U9 pigehold, et U9 drengehold, et U11 drengehold og et U15 pigehold. Tendensen fra landsplan med at flere og flere piger spiller fodbold ses også i Ørebro, hvor det har været muligt at lave både et rent U9 og U15 hold for piger.

Foruden klubbens egne hold, er Ørebro boldklub også en del af Team Han Herred m.h.t. ungdomsfodbold. Her arbejdes der på tværs af foreningerne.

På banerne i Ørebro træner også et serie 4 og et serie 5 hold.

Som noget nyt er nogle af de unge spillere og trænere begyndt at være en del af bestyrelsen og i de forskellige udvalg i boldklubben, således at de er medspillere på mere end en måde. Målet er, at de unge er med til at tage ansvar og er aktive i mere end en forstand i klubben, så de på den måde også er med til at give noget tilbage til klubben og får del i klubben på en anden måde.

Skulle der nu gå nogle rundt med drømmen om, at komme til at træne i efterårssæsonen, så er alle hold åbne, selvom sæsonen er i gang.

Annonceret indhold

Nyeste