Egnssamlingen vil gerne udvide sine faciliteter. Arkivfoto
Livet her

Egnssamling ønsker ny hal

16. juni 2017 kl. 09:22

Øster Han Herred Egnssamling vil gerne opføre en 450 kvadratmeter stor ny maskinhal, som skal bruges til at fortælle om de lokalhistoriske kulturværdier, nemlig landbrugsmaskiner som mejetærskere, kværne, pressere og slåmaskiner.

I hallen skal også være et værksted og handicapvenlige toiletfaciliteter på samlet 50 kvadratmeter

Planen er at få bygningen til at fremstå, som var den opført samme tid som stuehuset, og dermed også ligne bygningens omgivelser i Tranum bymidte.

Budgettet er på 1.950.000 kroner og en ansøgning om 150.000 kroner fra de kommunale landdistriktsmidler har kastet 50.000 kroner af sig.

De resterende midler søges hos LAG midler, fonde og SE Vækst Pulje.

Annonceret indhold

Nyeste