Livet her

Elever på særlig mission

30. september 2017 kl. 10:15

I går havde 10. klasse Jammerbugt Vest - som har til huse på gymnasiet - en utraditionel skoledag med besøg af Air Transport Wing Aalborg, som havde arrangeret et missionsspil for eleverne

Spillet gik ud på, at eleverne skulle planlægge en mission, hvor en ebola-smittet dansker skulle hentes hjem fra Sierra Leone.

Opgaverne bestod blandt andet i at finde den optimale flyrute, beregne tid og brændstofforbrug og søge diplomatiske tilladelser til mellemlandinger og eleverne skulle bruge alt, hvad de havde lært i både matematik, engelsk og samfundsfag for at kunne løse opgaven og bringe den ebolasmittede dansker hjem.

- Det giver en stor motivation for de unge at se deres undervisning blive brugt i praksis, fortæller leder af overbygningen på Fjerritslev Skole, Hans Henrik Thrane, der er sikker på, at dagen for rigtig mange af de unge var en sand øjenåbner.

Samarbejdet med Air Transport Wing Aalborg hører dog ikke op her for Fjerritslev Skole - inden længe skal flere af skolens 9. klasseelever i erhvervspraktik på flyvestationen og få indblik i, hvordan hverdagen er i camouflagetøj.

Annonceret indhold

Nyeste