Livet her

En weekend med masser af fodbold

02. september 2017 kl. 08:33

I weekenden 26. og 27. august havde FIF Fodbold et stort hjemmestævne, hvor der i alt blev der spillet 43 kampe, så både lørdag og søndag var i brug.

Kamppåsætter Mette Jensen, havde haft held til at få arrangeret hjemmekampe i alle ungdomsårgange i FIF Fodbold og Team Han Herred samt for de to seniorhold i klubben.

De mange kampe viser dog ikke, hvor mange hold der er i klubben, idet at ungdomsholdene til og med U11 spiller et stævne, hvor tre til fire hold mødes og spiller to til tre kortere kampe. Den spilleform passer fint til de yngre rækker, der typisk har en voksen med ud per barn, og de bliver lidt hurtigere træt - ligesom de også bliver lidt hurtigere friske igen, end deres ældre klubkammerater.

Pølsesalget var flyttet uden for klubhuset og hovedsponsor Jutlander Bank, kom forbi lørdag for at få vist flaget som et lokalt engageret pengeinstitut og få en snak med folk. Desuden overrakte afdelingsdirektør Henrik Jensen 10.000 kroner, som FIF Fodbold havde ansøgt om til indkøb af diverse rekvisitter som bolde, boldvogne og overtrækstrøjer. Pengene er søgt hjem gennem Fonden for Sparekassen Himmerland.

Udvalgte resultater fra hjemmestævnet:

U13 Dr liga 2: FIF 5-0 Aars IK

U14 Pi liga 3: FIF 0-8 IK Rosendal

U14 Dr liga 5: FIF 1-8 Nørresundby FB

U15 Dr liga 4: THH 3-1 Aalborg KFUM

U16 Dr liga 4: THH 1-6 LKB/Gistrup

U17 Dr liga 4: THH 4-0 Ingstrup Efterskole

Serie 5 Herre: FIF 0-8 BIF/ØHIK

Serie 3 Herre: FIF 4-2 Harken

Annonceret indhold

Nyeste