Forstand Svend Åge Nielsen fra Han Herred Efterskole fortæller ved arrangementet med Ørebro Erhvervsforening om livet på skolen.Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Livet her

Erhvervsforening på efterskolebesøg

17. september 2017 kl. 11:23

Ørebro Erhvervsforening inviterer tirsdag 26. september på virksomhedsbesøg med fællesspisning for alle aldersgrupper på Han Herred Efterskole.

- Vi er så heldige, at vi i Ørebro-området har en efterskole, som flere af vore foreninger og vores lokale skole af og til samarbejder med. En efterskole som beskæftiger en del mennesker i form af jobs og skole, og som er med til at bringe mange gode værdier og traditioner ud til unge mennesker. Det er vi stolte over, siger Finn Kjærgaard Bach fra foreningen og tilføjer:

- Det vil vi gerne være med til at vise alle aldersgrupper i området - både børn og voksne - hvad en efterskole kan tilbyde. Derfor dette arrangement.

Aftenen begynder med velkomst og fællesspisning. Derefter vil skolens forstander Svend Åge Nielsen fortælle om livet på skolen og lidt om skolens historie, hvorefter skolens elever vil vise lokalbefolkningen rundt på skolen og fortælle om deres efterskoleliv.

Aftenen slutter med kaffe, snak og et par sange.

Man skal melde sig til arrangementet hos Finn Kjærgaard Bach senest tirsdag 19. september.

Annonceret indhold

Nyeste