Man kan få en smagsprøve på yoga og mindfulness på biblioteket i Brovst på lørdag.Foto: Jammerbugt Bibliotekerne
Livet her

Familieyoga og mindfulness på biblioteket

26. september 2017 kl. 11:29

På lørdag, 30. september, på Brovst Bibliotek kan børn og deres forældre få en smagsprøve på børneyoga og mindfulness.

De fleste kender til hverdagens travlhed og nødvendigheden af at finde ro og balance for at holde til de udfordringer, vi står i.

Yoga og mindfulness er gode redskaber til netop det. Med erfaringer fra folkeskolen, hvor Louise Pedersen gennem tiden har praktiseret børneyoga og mindfulness, så ved hun, at dette bidrager til at børnene finder styrke, ro og overskud til at klare de lange dage.

Til arrangementet på biblioteket vil Louise Pedersen lege med yoga og lave simple yogaøvelser på en sjov og børnevenlig måde. Derudover vil hunarbejde med koncentration, styrke og vejrtrækning. Til slut vil hun gennem små historier vise, hvordan meditation og mindfulness bidrager til at skabe indre ro hos børn og voksne.

Man bør medbringe et liggeunderlag eller tæppe til at sidde og ligge på.

Tilmelding sker på biblioteket eller jammerbugtbibliotekerne.dk

Annonceret indhold

Nyeste