Moritz Bleibtreu spiller David Bermann og Antje Traue er special agent Sara Simon i den tyske tragikomiske film "Farvel til Tyskland". Foto: Fjerritslev Kino
Livet her

"Farvel til Tyskland" i Kino

01. juni 2018 kl. 09:28

Der er lidt langt mellem tyske film i den internationale filmverden, der er præget af engelsksprogede film. Men nu får en helt ny tysk film premiere i Fjerritslev Kino, "Es war einmal i Deutschland".

"Farvel til Tyskland" er den danske titel på filmen, der udspiller sig i tiden lige efter afslutningen af Anden Verdenskrig.

De allierede har overtaget magten i Tyskland, og de jøder, der har overlevet Holocaust, er blevet placeret i amerikanske rehabiliteringslejre. Her møder vi David Bermann og hans venner, der alle ønsker at forlade Tyskland hurtigst muligt og slå sig ned i USA.

Men det er ikke helt billigt, og for at skaffe penge starter David og hans venner en forretning, hvor de med noget tvivlsomme kneb sælger lagner og håndlæder til tyske borgere.

Forretningen går strygende, men da den amerikanske efterretningstjeneste mistænker David for at have stået i ledtog med nazisterne, tvinges han til at se sin fortid i øjnene.

"Farvel til Tyskland" er en tragikomisk film, instrueret af Sam Garbarski, og i hovedrollen ses Moritz Bleibtreu, der bl. a. huskes fra filmen "Lola".

Tirsdag og onsdag kan man se den franske film "Montparnasse Bienvenue" om den 30+ årige Paula, der svigtes af sin kæreste og ihærdigt forsøger at få sig en ny.

Annonceret indhold

Nyeste