Livet her

FDF’ere har taget ny klatrevæg i brug

INDVIELSE: Ny indendørs klatrevæg giver mange muligheder og kan bruges hele året

25. juni 2021 kl. 10:19

FDF aaby Vested har indviet en ny, stor indendørs klatrevæg, og den blev taget i brug af næsten alle de fremmødte børn og også nogle af forældrene.

- Det gik fint. De fleste var oppe, nogle højere end andre. Det var rigtigt godt, og der var fuld aktivitet derinde. Nogle var slet ikke klar til at gå hjem klokken 20, og de så glade og tilpas ud, fortæller Else Ring Madsen, der er medlem af kredsledelsen.

At klatrevæggen er indendørs giver nogle muligheder.

- Det betyder jo, at vi kan bruge den hele året i stedet for, hvis den var udendørs - så snart det regner, kan man ikke bruge den, så bliver den glat og så bliver den farlig. Sikkerhed er meget vigtigt for os, fortæller Else Ring Madsen.

Der er nu planer om at lave nogle aftener, hvor alle kan komme og prøve klatrevæggen - her håber FDF Aaby Vedsted at få fat på flere unge.

Annonceret indhold

Nyeste