Livet her

Fjerritslev fælles om modeshow

15. oktober 2018 kl. 09:36

Lions Vesterhavsfruerne Fjerritslev havde arrangeret et flot modeshow og gaveshow på Fjerritslev Kro, hvor alle butikkerne var med, og det gav selvfølgelig fuldt hus.

- Vi kunne have solgt mange flere billetter, fortæller Anny Troelsen fra Lions Vesterhavsfruerne.

- Det er dejligt med stor opbakning og det er også utrolig dejligt for byen. Fjerritslev Kro og Renés Vin og Grønttorv var med til, at det kulinariske også var helt i top. Det var en stor modeopvisning og hver butik kom med 72 sæt tøj, som blev vist over to afdelinger.

Lennart Breum sørgede for at fortælle om tøjet med stor sikkerhed og humor.

- Overskuddet vil gå og blive doneret til grupper som har behov for hjælp. Lions Vesterhavsfruerne Fjerritslev har i de 15 år, som de har eksisteret, hjulpet med 439.193 kroner. Der er mulighed for at søge midler til sociale formål inden 3. november.

Annonceret indhold

Nyeste