Sidste udgave af den gamle ugeavis. Foto: Claus Søndberg
Livet her

Fjerritslev Ugeavis med et nyt udseende

Nyt design til ugeavisen både på tryk og på nettet

02. oktober 2018 kl. 09:49

FJERRITSLEV: Kære læser.

Måske tænker Du - hvor bliver Fjerritslev Ugeavis af i dag.

Men bare rolig. Det er Fjerritslev Ugeavis, selv om den ser lidt anderledes ud.

Avisen har nemlig fået det, der i moderne dansk hedder en make-over.

For efter flere end 25 år i samme tøj, var det på tide at få skiftet garderoben ud.

Bukserne havde fået de kiler, de kunne rumme, så derfor har vi fået iderige designere til at tegne linjerne til den ny Fjerritslev Ugeavis.

Den er lidt strammere i udtrykket, og så er der rum til mere fordybelse end tidligere. Men troværdigheden, den er der ikke ændret ved.

Vi står altid på mål for det, vi vælger at bringe videre til jer læsere.

Det er ikke kun Fjerritslev Ugeavis papirudgave, der er blevet forynget.

Også sitet Fjerritslev Ugeavis.dk har fundet sin nye form, som er lidt lettere og mere elegant end den tidligere.

Tjek sitet ud - vi følger jo dagliglivet i Din by tæt, så der er grund til at kigge inden for, når du vil opdateres.

God læselyst - både på papir og på sitet.

Annonceret indhold

Nyeste