Livet her

Forårsflip hos Expert i Brovst

Efter genåbningen den 1. marts har der også været fuld fart på i butikken

01. april 2021 kl. 09:15

BROVST: Hos Expert og Punkt1 i Brovst har det været et meget travlt 2020, og efter genåbningen den 1. marts har der også været fuld fart på i butikken. Kunderne forkæler nemlig sig selv med elektronik og ting til hjemmet.

- Selvom det seneste år har været meget anderledes, har vi haft meget travlt. Der er fortsat en række begrænsninger med hensyn til, hvad folk kan bruge deres penge på. Vi kan jo fortsat ikke tage på restaurant eller ud at rejse. Her har vores produkter fortsat været en af mulighederne, og det kan vi godt mærke. TV’et er måske blevet udskiftet fra 40 til 55 tommer, og mobilen er blevet udskiftet til den nyeste model, fortæller Bo Kølby Nielsen, der siden juni 1986 har stået i spidsen for butikken i Brovst. Først som butikschef og siden 2003 som indehaver.

Udover at rumme Expert huser den store butik på Jernbanegade 9-11 i Brovst også Punkt1.

Også her har der været godt gang i handelen.

- Folk har jo været meget hjemme det seneste år og har derfor haft tiden og muligheden til at få udskiftet deres hårde hvidevarer eller fået købt den køkkenmaskine, de altid har drømt om.

- Samtidig har vi faktisk også haft et ekstraordinært stort salg af støvsugere, hvilket måske er en kombination af, at vi har været så meget derhjemme, samt at mange også har købt sommerhus i vores område, hvor der så skulle bruges en ekstra støvsuger, fortæller Bo, der generelt har været meget glad for opbakningen fra kunderne i det udfordrende 2020.

- Jeg synes, at kunderne i Brovst og omegn altid har været gode til at bakke om byens butikker, men det seneste år er det klart min fornemmelse, at kunderne har gjort sig ekstra umage for at støtte op.

- Nu har vi som før nævnt selv haft et godt 2020 her i vores butik, men afhængigt af branche har andre butikker været meget udfordret, og her har den lokale opbakning været meget afgørende og med til at sikre, at vi har et godt handelsliv i Brovst i årene fremover.

- Tak for det, lyder det afslutningsvist fra Bo, der også nævner, at Expert / Punkt1 lige har lanceret en kampagne, der hedder ”Forårsflip”… Kig ind i butikken, og hør, hvad den går ud på…

Annonceret indhold

Nyeste