Stemningen var helt i top hos de fremmødte
Livet her

Formand: - Vanvittig tilfreds med Vesterhavsrock

01. august 2022 kl. 09:31
Opdateret kl. 11:50

- Jeg er vanvittig tilfreds men er helt mør, lyder det fra en træt formand, der mandag morgen kunne se tilbage på VesterhavsRock anno 2022, der spillede på alle fronter.

- Vi har fået roser fra gæster, sponsorer og hjælpere, som alle siger, at de er klar til at komme igen, siger Søren Mortensen.

Se også
Konkurrence: Vind billetter til VesterhavsRock 2023

Ifølge formanden fulgte 3.963 gæster blandt andre Tobias Rahim, Poul Krebs, Queen Machine, Dodo & The Dodos m.fl. trykke den af fra de to scener på Dyrskuepladsen på Bøgescenen.

- Vi åbnede pladsen klokken 12 lørdag, og da Dodo & The Dodos gik på klokken 13, var der ikke helt fyldt på pladsen, men allerede klokken 13.30 var der mange mennesker, fortæller Søren Mortensen.

Se også
VesterhavsRock 2022: Find dit selfie
Mobiltelefonerne blev flittigt brugt under koncerten.

Klokken 21.30 lørdag aften valgte arrangørerne at lukke for billetsalget, selv om der, traditionen tro, altid kommer nogle, som gerne vil deltage i aftenfesten.

- Vi havde en helt fyldt plads, og der opstod kø ved madboderne og ved barerne, og derfor valgte vi at lukke for salg af billetter for at sikre, at dem, der var der, havde en god oplevelse, siger Søren Mortensen.

Efter coronapausen er VesterhavsRock omsider tilbage på græs.

Selv om lørdagens vejr indeholdt lidt smådryp, var det ikke nok til at lægge en dæmper på stemningen og gæsternes lyst til at købe drikkevarer og mad på pladsen.

- Endnu er regnskabet ikke gjort endeligt op, men meget tyder på, at vi har haft omsætningsrekord, siger Søren Mortensen.

Hvor stort overskuddet bliver, og hvor meget efterfølgende kan uddeles til de fem lokale foreninger, står først klar om et par måneder.

Fik du taget et billede på vores selfiescene?

Så kan du finde dit billede her.

VesterhavsRock er en kærkommen mulighed for at mødes med "gamle" venner.
Med undtagelse af smådryp var vejrguderne med VesterhavsRock.
Tobias Rahim formåede at skabe en fest på scenen i Bøgeskoven.

Fællessang og højt humør blandt gæsterne.

Tobias Rahim leverede varen på VesterhavsRock.
Knap 4.000 gæster rockede i Fjerritslev.
Annonceret indhold

Nyeste