Fra bondedreng i Sæby til Carlsberg på Valby Bakke

Børge Larsen, Moseby, hvem er det? Jo, Børge det er ham der bor oppe på Granvej i nr. 7 eller i det fjerde hus i rækken af Villads huse. Nu skriver vi ”oppe” for Børge, der er lidt af en spasmager, stiller - når der er cykelløb ved byfesten i byen - et bord med drikkevarer ud til vejen med teksten ”tag en forfriskning inden den store bakke”. Underforstået, den minimale stigning op ad Granvej mod Koustedbakken ved Briketfabrikken kræver styrke og tilløb! Da Moseby fik julebelysning i centrum af byen, syntes Børge også, at Granvej skulle være med. Han fik tiltusket sig en stjerne og sørger så selv for hvert år, at den kommer op og selvfølgelig sørger Børge for at levere strømmen via eget kabel!

Børge er født i Sæby i 1937, med skolegang i Sæby og Jerup. Som så mange andre, kom han ud og tjene som 14-årig, på en gård i Dorf. I 1957 blev han indkaldt som soldat på Jonstrup Kaserne i Ballerup. Efter nogle måneder her blev han overflyttet til flyvestation Aalborg, hvor han var i kostforplejningen. Her havde han en sjov oplevelse med en servering for Kronprinsesse Margrethe, som i forbindelse med, at hun som Lotte havde været til et arrangement i Nordjylland, og efterfølgende skulle bespises på Flyvestationen. Menuen var traditionel: Norsk øllebrød og medisterpølse med sovs og kartofler. Ved et uheld kommer Børge til at hælde sovsen op i gryden med øllebrød, men da sovsen er tykkere end øllebrøden, synker den til bunds i gryden. Der er ikke tid til at lave om på miseren og ingen opdager noget, åbenbart. Da resterne af øllebrøden kommer tilbage i køkkenet, hælder Børge forsigtig øllebrøden af og kommer sovsen på i en ny skål og redder situationen.

En sen aften ser Børge og en kammerat, at der er lys i køkkenet. De går ind og ser, at det er madmor, en trind ældre kvinde med et stort gråt hår, som er derinde. Madmor serverer velvilligt et par stykker brød for de to ungersvende. Midt i maden hører de pludselig at der kommer nogen, en overordnet viser det sig. Resolut kommanderer madmor dem op i en stor gryde, hvor de gemmer sig indtil der er klar bane igen.

Hjemsendt fra militæret vender Børge tilbage til landbruget. På sin nye plads, møder han Elly, som han senere bliver gift med. På et tidspunkt, bliver han kontaktet af en kammerat, som spørger Børge, om han vil med til København og arbejde til en bedre løn end den de kan tjene ved landbruget. Der er ikke lang betænkningstid, for de skal tage en hurtig beslutning, hvis de vil have jobbet ved entreprenøren. Så der bliver bestilt billet til Aalborg båden og afsted mod København. De bliver indlogeret på et pensionat, hvor værtsparret for en stor del af tiden ligger i druk. En dag havde de besøg af en mand, som mente at Børge og kammeraten Bent måtte være bøsser, når de nu boede sammen. Det mente han, at de hellere måtte få nogle tærsk for. Men han havde gjort regning uden vært, for de muskuløse vendelboer tog ham i kraven og smed ham ned af trappen.

Efter en tre måneder i hovedstaden vender de to tilbage til Vendsyssel. For 7. november 1959 skal Børge og Elly, som stammer fra Ravnkilde, giftes i Ravnkilde Kirke ved Rold. Ægteparret vender tilbage til København, hvor Børge får ansættelse på UG Salatfabrikken i Vanløse. Her bliver han tilbudt en læreplads i fremstilling af sennep. Desværre kan Børge ikke holde til den stærke lugt fra blandingerne, så det må opgives.

En dag taler han med kammerat om, hvordan man kommer ind på Carlsberg og hvad adgangskravene er. Jo, man skal have en anbefaling fra en tidlige arbejdsgiver, og så må man ikke have skatterestancer! Børge får anskaffet en fin anbefaling og kommer til samtale på fabrikken i Valby, hvor der på Carlsberg og Tuborg tilsammen er ca. 6000 ansatte! Bryggerierne var store arbejdspladser og fyldte meget i landskabet. Tre etager under jorden og seks over! Samt dækkende et areal på ca. 50 tønder land!

Børge bliver ansat og begynder 1. april 1960. Første dag foregik således, at han fik udleveret en hvid kittel og seks øl! Øllerne var forsynet med hvide etiketter – folkeetiketter kaldt. Det var fordi de ikke måtte komme uden for bryggeriet, men skulle drikkes i arbejdstiden! Og det var den daglige ration, foruden det løse… Det var andre tider! Var der forsinkelser på ”folkeøllerne ” kunne tillidsmanden kalde til ”møde” – der var dog under mødet/strejken ingen mangel på øl husker Børge (!) - og så nedlagde man arbejdet et par timer, indtil døren gik op, og der var øller igen.

Det blev til 21 år på Carlsberg inden parret vendte hjem til Vendsyssel igen i 1981. Elly, som havde en søster der var bosat i Moseby, ville gerne flytte herop. Og det blev så Granvej 7, der blev deres blivende hjem. Børge fik arbejde på bryggeriet Urban i Aalborg, hvor han var indtil det lukkede i 1986. Herefter skiftede han branche, idet han fik arbejde ved en gartner med at lægge fliser m.m. De sidste år på arbejdsmarkedet tilbragte Børge hos Pandrup Kommune, med dels flise lægning og til sidst med at holde stierne i sommerhusområderne med påfyldning af flis samt beskæring af beplantningen langs stierne ved lige. I 1997 gik Børge på en velfortjent efterløn.

Børge er siden pensioneringen blevet et kendt ansigt i Moseby og omegn, da han er meget aktiv. Han holder sit hus og have mønsterværdigt, og er der sne om vinteren, ser man Børge feje fortov for sne, hele fortovet langs Villads huse forstås og ikke kun foran sit eget! Børge har også været havemand for flere gennem tiden. I en årrække havde Børge sammen med Elly en stand på Hune loppemarked om sommeren. Her nød den udadvendte Børge meget at komme til en snak og en handel med folk.

Børge havde den store sorg at miste sin Elly i 2015, men trods tabet har han bevaret sit livsmod og ser fremad. Der er jo ting, man skal til at lære, når man bliver alene, som det at lave sovs og fylde vaskemaskinen. Men også den udfordring tog Børge op med oprejst pande og har fundet rytmen i dagligdagen igen. Børge og Elly har datteren Jette og tre børnebørn. Desuden har han den glæde, at et af hans børnebørn, Erik, dagligt kommer og spiser sammen med ham, så helt ringe til at lave mad er han nok ikke.