Livet her

Fugleudstilling i Halvrimmen

29. oktober 2018 kl. 11:09

Weekenden bød på Fugle- og Hobbyudstilling i Ø.A.H. Hallen i Halvrimmen.

40 udstillere med farverige fugle af forskellige arter fyldte hallen. Derudover var der også arbejdende stande med videre.

- Vi er glade for den tilbagevendende udstilling her i Halvrimmen, fortæller formanden for Jammerbugt fugleforening, Finn Pedersen.

- Især glæder det mig meget, at vi har fem unge, med hver sine fugle.

- Det giver en tro på at vi også i fremtiden kan have opdræt rundt omkring i Jammerbugt kommune, sagde Finn Pedersen.

Der var mange flotte fugle med på udstillingen og de er blevet bedømt af dygtige dommere. Der var flotte præmier og pokaler til de dygtige opdrættere. De besøgende på udstillingen kunne let få mange timer til at gå med at se på de flotte og meget farverige fugle. Der var især mange som gerne ville se på de flotte papegøjer.

- Vi har flere papegøjer og nogle af dem bliver også håndfodret, fortæller Ole Simonsen fra Øland.

- Det at have fugle er en hel passion.

Annonceret indhold

Nyeste