Fra 1. oktober må hundene igen løbe løs på de fleste danske kyster, men hold øje med skiltningen, lyder rådet. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Livet her

Glade, frie hunde i Jammerbugt

15. september 2017 kl. 07:46

Det kan sagtens tænkes, at hundene i Jammerbugt glammer ekstra glade om en 14. dages tid.

For fra 1. oktober må hundene igen må løbe løs på de fleste danske kyster. Derfor skal hunden være under kontrol, så den ikke forstyrrer andre strandgæster eller det vilde dyreliv på stranden.

I vinterhalvåret mellem oktober og marts må man slippe hunden løs på de fleste strande. Men der er kyster, hvor denne regel ikke gælder. Hold derfor øje med den lokale skiltning omkring løse hunde på din strand, lyder rådet.

- En strandtur for familiens hund er en ren sanseoplevelse, der stimulerer alle dens sanser og giver god motion. Det kan derfor kun anbefales at tage en tur på stranden med sin hund. Men det er samtidig vigtigt at være ærlig med sig selv om, hvor godt man har styr på sin firbenede ven. For en løs og ukontrolleret hund kan stresse de vilde dyr unødvendigt og måske endda skræmme andre strandgæster, forklarer Jens Jokumsen, chefkonsulent for Dyrenes Beskyttelse.

Som udgangspunkt skal hunde altid være i snor ifølge Naturstyrelsen. Det er kun efter særskilt anvisning, at hunde er tilladt løse. Grunden til, at hunde generelt ikke må være løse i naturen, er, fordi de kan stresse det vilde dyreliv eller i værste tilfælde jage det.

Fra 1. oktober til marts må hunden løbe løs på stranden, og Naturstyrelsen har mere end 200 etablerede hundeskove rundt om i landet. I hundeskovene må hunde løbe løse, men de specifikke regler for skovene er fastsat af grundejeren. Aflæs derfor altid den lokale skiltning ved både strande og hundeskove.

Annonceret indhold

Nyeste