GPS data skal passe på hjortene i Jammerbugt

Fra begyndelsen af oktober stiger antallet af henvendelser om påkørte hjorte typisk markant hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, og de mange opkald fortsætter i flere måneder. Sidste år modtog vagtcentralen i alt 10.445 henvendelser om påkørte hjorte, hvoraf en tredjedel fandt sted i oktober, november og december. Den kraftige stigning på denne tid af året skyldes, at dagene nu bliver kortere og mørkere.

En påkørsel er fatal for hjorten, men kan også være meget farlig for bilisten. Foto: Dyrenes Beskyttelse

- Efterår er lig med flere hjorte, der kommer galt af sted i trafikken. Det er ikke hjortens skyld, til gengæld kunne bilisterne undgå mange ulykker, hvis de satte farten ned på bestemte strækninger og tidspunkter. Det gælder selv sagt de steder, hvor der skiltes for dyrevildt, men også generelt omkring skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen. Især i de mørke timer eller omkring skumring og dæmring, siger Michael Carlsen, biolog og projektleder hos Dyrenes Beskyttelse.Hjortene er mest aktive omkring solnedgang og solopgang, og det er derfor også i disse tidsrum, at flest hjorte krydser vejene. I efterårs- og vintermånederne betyder det, at flest hjorte påkøres mellem klokken 6-9 om morgenen og igen kl. 16-21 om aftenen, da hjorte og biler i højere grad end på andre tidspunkter benytter vejene samtidigt.

Et sammenstød mellem en bil og en hjort kan ende med alvorlige skader for både hjort, bilist og bil, og Michael Carlsen anbefaler derfor, at man holder ekstra øje med hjorte i trafikken i efterårs- og vintermånederne.

Viden skal være med til at skaffe mere viden om ulykkerne. Gafik: Dyrenes Beskyttelse

Mere viden skal lede til færre ulykker

Sidste år steg antallet af opkald på påkørte hjorte til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral med 15 procent og satte dermed ny rekord. Men rekorden får formentlig ikke lov til at stå længe, da antallet af henvendelser i de første syv måneder i år allerede langt overgår sidste år. Men de mange opkald giver også mere viden om ulykkerne, som med et nyt projekt hos Dyrenes Beskyttelse forhåbentlig kan omsættes at knække kurven.

- Vi har brug for mere viden om ulykkerne for at kunne undgå dem. Der er mange faktorer, som man skal tage højde for, før man kan sige noget om risikoen for den enkelte bilist. Fx kommunens størrelse, antal veje og trafiktætheden, siger Michael Carlsen. Derfor har man i Dyrenes Beskyttelse nu startet et nyt projekt op, som skal indsamle mere nøjagtigt viden om påkørslerne med hjælp fra den GPS-data, som findes i de fleste mobiltelefoner i dag.

- Vi startede projektet op hen over sommeren og begyndte at anmode folk om at dele deres GPS-data med os, når de ringer til vores vagtcentral om en påkørt hjort, og de første resultater ser allerede meget lovende ud. Når vi har de nøjagtige koordinater for påkørslen, kan vi begynde at sammenholde med andre faktorer, fx tidspunkt for påkørsel og årstid. Forhåbentligt resulterer det i viden, som kan være med til at forebygge mange ulykker i fremtiden. Til gavn for både dyr og mennesker, siger han.

Projektet er støttet af Aage V. Jensen Naturfond.

Det skal du gøre:

Ring 1812 hvis dyret er såret - også selvom dyret er løbet væk.

Bliv på stedet - hvis 1812 ved hvor ulykken er sket, kan de hurtigere sende hjælp.

Hold afstand, så dyret ikke stresses.

Ring til Falck, hvis dyret er dødt.