De unge frivillige på Fjerritslev Gymnasium har været med til at starte en bølge, man ikke tidligere har oplevet i Røde Kors. For første gang nogensinde, står man ikke akut og mangler indsamlere på søndag. Foto: Mattias Bodilsen
Livet her

Gymnasieelever skaber indsamlingssucces

29. september 2017 kl. 11:39

Røde Kors i Fjerritslev og Brovst har - modsat stort set resten af Danmark - fuldt hold, når indsamlerne går på gaden søndag for at samle ind til udsatte i Danmark og resten af verden.

- Vi mangler sådan set ingen i Brovst - og heller ikke i Fjerritslev. Vi har aldrig før været så mange i min tid, fortæller Anna Marie Holm fra Røde Kors lokalafdeling i Brovst.

Hun ved, at de unge i år fylder godt i statistikken over indsamlere. I Fjerritslev udgør de unge 23 ud af 32 indsamlere, mens der i Brovst er seks unge unge indsamlere fra Fjerritslev Gymnasium ud af i alt 30 indsamlere.

Anna Marie Holm er ikke i tvivl om, at indsatsen for at få de unge på banen har gjort, at man i år har arbejdet mere intenst for at finde frivillige til at samle ind. Det er som en bølge, der kun har revet mere succes med sig - og i flere familier er der flere, der går på gaden i fællesskab, fortæller Anna Marie Holm.

- Jeg ved i hvert fald, at der er en mor, der har taget sin søn med, fortæller hun.

Om det store antal indsamlere også bliver en gedigen kontant gevinst for Røde Kors er endnu for tidligt at spå om. Røde Kors i Fjerritslev og Brovst vil først mandag have et helt præcist overblik over, hvor mange penge, der er blevet samlet ind.

Annonceret indhold

Nyeste