Livet her

Hektisk lyserød lørdag

15. oktober 2017 kl. 12:21

Lørdag formiddag bakkede butikkerne i Brovst op om lyserød lørdag med pink shopping.

De erhvervsdrivende havde kunnet købe ballon annoncer i avisen, hvoraf der blev videregivet 300 kr. pr, ballon annonce til støt brysterne.

Rundt omkring i butikkerne var derfor forskellige tiltag, som rejste penge til sagen. Bland andet blev der indsamlet BH´er. For hver BH blev der doneret fem kroner til sagen.

Programmet på lyserød lørdag lød på et børnebogstavsløb, mandeløb, korsang ved Hanbokoret og et modeshow med overtøjsmode fra byens butikker.

Desværre var vejret ikke med programmet. En håndfuld skønne unger tog nu alligevel kampen op med vejrguderne og kunne derefter går hjem med præmier fra Brugsen og fik lagt bunden med lyserød kagemand.

De 5 modige lokale helte fik gennemført et noget vådt mandeløb og vinderen blev Jacob Thinggaard Thomsen og nr. to Søren Brink. Skovmand, Alec Butcher og Bo fra Expert, fik øl, som tak for indsatsen. Vinderen og nr. 2 gik fra løbet med lækker kurv. Hanbokoret rykkede i ly for vejret i hr. Nielsens lokaler, mens modeshowet kunne gennemføres i tørvejr uden for Expert.

Annonceret indhold

Nyeste