HF’ere og HHX’ere i Fjerritslev løftes

KOMMUNEN: Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort sin årlige analyse af løfteevenen inden for ungdomsuddannelserne.

Analysen viser lige som de tidligere år, at der er stor forskel på, hvor gode Danmarks 372 gymnasiale uddannelser er til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til, hvad man skulle forvente givet elevernes socio-økonomiske baggrund. Det kaldes undervisningseffekten.

Når man sammenligner skoler, er det vigtigt at tage hensyn til, hvilke hjem eleverne kommer fra.

Det vil være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, end det er for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene f.eks. ikke har lange uddannelser.

Det tager analysen højde for, når den beregner skolernes evne til at løfte eleverne.

Ser man på de lokale tal, så rates STX’erne fra Fjerritslev Gymnasium langt højere end HF’erne fra Nørresundby Gymnasium.

STX’erne indtager nemlig en samlet 67. plads med en løftefaktor på 0,1, mens der er tale om en minuseffekt på 0,2 for HF-eleverne på Nørresundby Gymnasium. Det giver dem en plads som 338.

Imellem disse yderpunkter finder vi på plads 101 HHX’erne fra EUC Nordvest Fjerritslev Gymnasium med 0.1 i løfteevne.

På en plads som 143 finder vi Fjerritslev Gymnasiums HF’ere. de løftes med faktor 0.0.

Endelig løftes STX’erne fra Nørresundby Gymnasium med en minusfaktor på 0,1. Det giver en plads som 276.

- Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste gymnasieskoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger godt et helt karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået med elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket gymnasium man vælger. Et helt karakterpoint kan jo gøre en stor forskel i forhold til, hvilken uddannelse man gerne vil ind på efter studentereksamen, siger forskningschef Karsten Bo Larsen, CEPOS.

Han understreger, at man i analysen også har set på, om der kan være tilfældigheder, som spiller ind – eksempelvis at et gymnasium midlertidigt har været ramt af et skift af skoleleder eller lignende.

- Men der er en betydelig grad af konsistens i skolernes præstation. Er en skole dårlig det ene år, er den det generelt også det næste. Det tyder desværre på, at skolerne er for dårlige til at lære af hinanden, så de dårlige skoler kan blive bedre, siger forskningschefen.

På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.

Jo højere tallet er over nul, desto bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.