Livet her

Historiske billeder til Tinghuset

29. september 2017 kl. 16:12
Opdateret 02. oktober 2017 kl. 09:14

Ved bestyrelsesmødet for nylig havde Kulturforeningen Tinghuset besøg af forhenværende skoleinspektør i Fjerritslev, Frank Nielsen. Anledningen var, at Frank Nielsen ville overrække en stor samling af flotte historiske billeder, som Tinghuset kan udstille.

Billederne har Frank Nielsen fået af daværende avisredaktør Ejnar Damsgaard i 1973. De er af meget høj kvalitet, fremstillet efter glasplader af fotograf Sv. Mikkelsen engang i 60’erne. Motiverne er fra Fjerritslev og omegn og de er fra tiden omkring 1900-1930.

I Kulturforeningen Tinghuset er man meget glade for at have fået billederne og det er planen at montere dem på plancher, som kan opstilles i huset, således at de mange brugere af tinghuset kan få glæde af at se billederne. De flotte billeder er et kærkomment supplement til det lille museum der er indrettet med effekter fra retten og arresten.

Det er helt i tråd med foreningens vision om at bevare og vise den rige kulturarv som byen besidder og Tinghuset er en del af.

Annonceret indhold

Nyeste