Livet her

Hvirvelvinden indviet af piloter

Fårup Sommerlands nye forlystelse taget i brug fredag

01. maj 2017 kl. 11:44

Fårup Sommerlands nyeste attraktion - Hvirvelvinden - blev taget i brug fredag.

Den svimlende forlystelse hvirvler gæsterne rundt fra side til side og drejer sig om sin egen akse i 19 meters højde.

Det giver en ekstraordinær G-påvirkning (tryk) på hele 3,8 - et fænomen, som især jagerpiloter kender til.

Derfor blev Hvirvelvinden da også indviet af rigtige piloter fra Flyvestation Aalborg.

- En tur i Hvirvelvinden sparker virkelig benene væk under en, så derfor var vi også gået all-in på valg af testpiloter, hvor virkelighedens ’Luftens Helte’ - piloter fra Flyvestation Aalborg - tog den første tur. For dem er høje G-påvirkninger og adrenalinkick hverdagskost, så de klarede turen i Hvirvelvinden i fin stil, oplyser direktøren for Fårup Sommerland, Per Dam, i en pressemeddelelse.

- Det samme gjorde 100 Fårup Sommerland-Facebook-fans, vi også havde inviteret, tilføjer han.

Annonceret indhold

Nyeste