Livet her

Jul på italiensk med Nielsen og kokken

Vindhandler og kok fra Brovst arbejder sammen til Black Friday

24. oktober 2017 kl. 09:26

Brovst: Nogen ting ligger lige til højrebenet, når man er henholdsvis vinhandler og kok, og især når den ene oven i købet har et tomt lokale stående.

Sådan tænkte Peter Fruergaard fra "Fruen og Kokken" og Jens Christian Nielsen fra Hr. Nielsens Specialiteter i Brovst.

Og de har ikke været sene til at handle på ideen.

24, november i forbindelse med Black Friday i Brovst står de derfor sammen om en festlig begivenhed med italiensk mad og vine som omdrejningspunkt.

- Det er første gang sådan et arrangement løber af stablen her i Brovst, men vi synes, det passer helt perfekt i forbindelse med, at der er Black Friday, for så kan folk hygge sig i byen og deltage i aktiviteterne inden de kommer her for at spise og få et godt glas vin, siger Jens Christian Nielsen.

- Vi synes også, det er vigtigt, at vi gør noget for at tiltrække folk til vores by, når der for eksempel er Black Friday, siger Peter Fruergaard.

Temaet bliver italiensk.

- Vi kalder det jul på italiensk, siger de to, der har 100 billetter til salg efter først til mølle-princippet.

Annonceret indhold

Nyeste