Colin Firth spiller en hovedrolle i "Kingsman 2 - The Golden Circle", som kan ses i Fjerritslev Kino fra på torsdag. Foto: Fjerritslev Kino
Livet her

"Kingsman" tilbage i Fjerritslev Kino

25. september 2017 kl. 14:26

Nu kommer efterfølgeren til den første "Kingsman"-film om superagenterne, der diskret arbejder på højeste niveau for at gøre verden til et mere sikkert sted at være.

"Kingsman 2: The Golden Circle" er titlen, og filmen kan ses fra torsdag i Fjerritslev Kino.

I 2’eren møder vi igen holdet af helte, der nu står over for en ny udfordring, da deres hovedkvarter bliver jævnet med jorden og verden bliver holdt som gidsel.

På deres rejse opdager de et allieret spionbureau i USA, der bliver kaldt Statesman, hvis rødder går lige så langt tilbage som Kingsmans. Nu begynder de to eliteenheder at samarbejde for at få ram på den fælles fjende, der er nådesløs og har som mål at totalødelægge verden.

I hovedrollerne ses bl.a. Colin Firth, Taron Egerton, Halle Berry, Channing Tatum og Jeff Bridges.

Tirsdag og onsdag viser Kino den svenske storfilm om tennisstjernen Bjørn Borg, "Borg", med Sverrir Gudnason og Tuva Novotny i de bærende roller.

Annonceret indhold

Nyeste