Aabybro Viseklub er i gang med aktiviteterne igen. Privatfoto
Livet her

Klar til vise- aften i Aabybro

14. september 2020 kl. 10:12

Aabybro Viseklub kan snart igen byde velkommen til efterårets første viseaften i Aabybro efter coronapausen, hvor der absolut intet er sket på musikscenen.

Det oplyser Jytte Hedelund fra foreningen.

- Nu er prøverne startet op 31. august, og der venter publikum et godt og fyldigt program. De dygtige aktører er i fuld gang med at øve til den første viseaften i efteråret, som er 30. september kl. 19.30 i Jammerbugt Kultur Center. Vi er i den store sal, hvor vi med afstand må være 120. Der bliver visse restriktioner, og det er ikke muligt at have fællessang, skriver hun.

Der skulle have været en viseaften i marts, som blev aflyst. Dem, der har købt eller bestilt billetter dertil, har adgang 30. september.

Aabybro Viseklub har også fået ny formand.

- I februar afholdte viseklubben generalforsamling hvor Anne Sofie Klemar ønskede at træde tilbage som formand. Ny formand blev John Hedelund. Siden har vores aktiviteter desværre ikke kunnet gennemføres.

Næste viseaften bliver 25. november.

Annonceret indhold

Nyeste