Livet her

Klim Friskole overraskede skolens elever

Der var goodiebags med hjemmebagte fastelavnsboller til elever fra 5.-9.klasse

18. februar 2021 kl. 11:00

KLIM: Folkeskoleeleverne fra 0.-4.klasse kunne vende tilbage til undervisning på skolerne 8. februar.

Eleverne på Klim Friskole var glade for at kunne vende tilbage til et socialt skoleliv. Mandag 15. februar slog de katten af tønden og klæde sig ud. Men hjemme sidder stadig udskolingens elever fra 5.-9.klasse. De modtager endnu undervisningen virtuelt over Microsoft Teams.

Det har de efterhånden gjort over flere omgange det sidste år, og det har ikke altid være lige nemt.

- Selvom skolen er et sted til læren, er den sociale gang mindst lige så vigtig. Derfor ville vi gerne give eleverne en fællesskabsfølelse, selvom de sidder hjemme hver for sig, fortæller leder af Klim Friskole, Charlotte Kjeldgaard.

Lærerne valgte at give de hjemsendte elever ekstra opmærksomhed ved et kort besøg på afstand. Her blev der afleverede goodiebags med hjemmebagte fastelavnsboller og så fik de alle deres egen bankoplade.

Det rørte eleverne at fornemme en anden kontakt end den virtuelle, fortæller Charlotte.

Torsdag skulle eleverne have afholdt et karneval på skolen, der grundet omstændighederne er blevet aflyst.

- Det plejer at være et festligt socialt arrangement, som vi godt kan forstå, de er kede af at gå glip af. Vi forsøgte derfor at kompensere ved at afholde banko virtuelt, forklarer Charlotte Kjeldgaard.

Banko virkede som en god løsning til en social begivenhed, der kunne lade sig gøre på afstand. Præmierne plejer at være sponsorerede af lokale, men grundet den beskedne størrelse dette år, har skolen selv været kreativ med præmier.

Det er endnu uvist, hvornår de resterende elever kan vende tilbage, men de skal forblive hjemme indtil 28. februar, der i skrivende stund er sidste dag for den delvise nedlukning.

Annonceret indhold

Nyeste