Livet her

Klovne på besøg hos Aabybro Plejehjem

20. september 2017 kl. 08:32

Vennekredsen på Aabybro Plejehjem har hjulpet med, at hjemmets beboer har fået besøg af Demensklovnene fra Forglemmigej i Aarhus.

Det er aftalt at klovnene, som lyder navnene Rosita og hr. Løvetand kommer tre gange over en tre ugers periode.

- Det er utroligt dejligt med sådan et klovnebesøg her på Aabybro Plejecenter, fortæller Birgitte Dornhoff som er demensvejleder.

- Klovnene går ind med en anden energi end vi andre kan her på hjemmet, og de formår at komme i kontakt med dem på en ny måde.

Klovnene giver beboerne gode minder, fortæller demensvejlederen.

- Vi oplever at mange beboere får en fantastisk stjernestund. Klovnene fortæller små historier og de synger sange sammen med beboerne, slutter hun.

Annonceret indhold

Nyeste