Livet her

Knæk Cancer ugen startede cykelsadlen

30. oktober 2017 kl. 10:41

Søndag tyvstartede Time2fitness og EDC Aabybro samt 50 cyklister Knæk Cancer-ugen, da de cyklede en tur til Gjøl. Maibritt Eriksen fra Time2fitness bød velkommen og var meget glad for den store opbakning til det nye tiltag med en cykeltur.

- Når man laver sådan et arrangement, så er det rart med stor opbakning.

- Det har vi haft i dette tilfælde - både fra deltagerne, men også fra sponsorerne, fortæller en stolt Maibritt Eriksen.

På turen var Team Rynkeby-rytteren Torsten Brix holdkaptajn, og han sørgede for, at der undervejs var samling, så alle rytterne fik en god tur omkring Gjøl, Birkelse og Ryå. Midt på turen blev løbet givet "fri", og mange af landevejsrytterne kunne sætte et højere tempo, men alle deltagerne cyklede samlet ind i Aabybro.

Afslutningsvist var EDC Aabybro vært med forfriskninger til de efterårs ramte cyklister, som havde en god søndag formiddag og støttede den gode sag.

Annonceret indhold

Nyeste