Kræn West spiller irsk folkemusik på Skovsgård Hotel. Privatfoto
Livet her

Kræn West på Carls Café

13. september 2017 kl. 08:48

21. september får Carls Café i Skovsgård besøg af Kræn West, der spiller Good old Irish Music.

Medlemmerne af trioen Kræn West har inden, de fandt sammen, deres forhistorie i Schwåmpis Venner, Ove Bager og Fynsk Harmoniforvirring og Fisker Thomas. De er alle bidt af Irland og dens kultur og spiller derfor den irske folkemusik af hele hjertet.

Kræn West blev dannet i år 2000 - i starten mest for sjov - men efter kort tid var populariteten vokset, så det endte med at blive et fulltime-band, der gik fra den ene succes til den anden.

I 2008 opløstes bandet for at genopstå i 2013, men nu bare på et langt lavere plan, hvad antal spillejobs angår.

Medlemmerne består af Jens Ole Jensen - guitar og forsanger, Jens Memphis - fløjte og sang samt Peter Sørensen - harmonika og sang.

Koncerten på Skovsgård Hotel er arrangeret af Brovst Musikforsyning og starter klokken 20.00. Koncertmenu serveres dog allerede fra klokken 17.30.

Annonceret indhold

Nyeste