Et skrapt firkløver er hovedpersonerne i ”Logan Lucky”, Daniel Craig, Riley Keough, Channing Tatum og Adam Driver. De planlægger et kæmpekup midt under et berømt motorløb. Foto: Fjerritslev Kino
Livet her

Kup-komedie i Kino

11. september 2017 kl. 07:57

"Logan Lucky" er titlen på en vild, amerikansk komedie om et kæmpekup med Daniel Craig i en central rolle. Filmen kan opleves i Fjerritslev Kino fra på torsdag.

De tre Logan-søskende Jimmy (Channing Tatum), Mellie (Riley Keough) og Clyde (Adam Driver) vil begå et gigantisk kup under årets største Nascar-motorløb, The Coca Cola 600. De har allieret sig med USA’s ypperste ekspert i at sprænge pengetanke i luften, Joe Bang (Daniel Craig).

Der er bare et lille detalje - de skal først have ham ud af spjældet.

Manden bag filmen er Steven Soderbergh, der også er ophavsmand til "Oceans"-filmene, så der er garanti for en action-pakket komedie, her med et håndplukket firkløver i de bærende roller.

Tirsdag og onsdag kan man nå at opleve Erik Clausens nyeste film, "Aldrig mere i morgen", med ham selv i hovedrollen som den aldrende kunstner, der får chancen for at færdes usynlig blandt sine efterladte og høre deres ærlige mening om ham.

Annonceret indhold

Nyeste