Levende historie skal vises frem

FRØSTRUP: Med en forventning om rindende vand, da sognepræst Julius Bang Holst fra Tømmerby Præstegård, fortalte, at han ville vise Sankt Bodils Kilde, er det svært at skjule forbavselsen, da et lille hult jernrør kommer til syne.

- Det er så kilden, siger Julius og peger på det omtrent 10 centimeter høje rør.

Men idet Julius, der er sognepræst i Tømmerby-Lild Pastorat, begynder at fortælle historien bag den lille smule vand, mærker man pludselig den rindende fornemmelse under fødderne. Græsset omkring er mudret og vådt. Sådan er det altid her, for under overfladen løber kilden stadig. Sidst man udnyttede kilden var tilbage i 1996, hvor man afholdt et middelaldermarked, der som en af aktiviteterne omfattede et besøg ved kilden.

- Sankt Bodil, ikke at forveksle med det danske kvindenavn, var en abbed i 600-tallets England og blev senere en helgen, fortæller Julius.

Bodil, også kaldet Botulf, kommer af det engelske Bothyl og på latin Budolfus - kær helgen har mange navne.

- Han var en helgen for landbruget, fordi det ufrugtbare ved hans bønner blev frugtbart. Så er det jo ganske pudsigt, at det også er hændt her ved hans kilde.

Vi står ikke på kirkens grund, men på en af mange marker med udsigt til Vester Hanherreds store naturreservat. Selvsamme område var engang dækket af vand, og kirken var bygget tilgængelig for de søfartsrejsende. At der en dag skulle vokse planter og træer har derfor virket usandsynligt.

- De danske vikinger har dengang været på togt i England, og faktisk ødelagde de også Sankt Botulfs kloster og førte måske relikvier tilbage til Danmark, siger Julius.

Det betyder altså ikke, at kilden er opkaldt efter Sankt Botulf, fordi han har været i Tømmerby i egen høje person. Men meget tyder på, at en genstand forbundet med ham har. Det kræver nemlig et relikvie at kunne bruge en helgens navn. Tømmerby Kirke har et bemærkelsesværdigt granitalterbord. I altrets center er en aftrappet fordybning med rum til et relikvie. Det er desværre forsvundet, men engang har der ligget en blyæske med et relikvie af Sankt Botulf.

Lone og Anders Kåg er ejerne af marken nedenfor kirken, hvor kilden er at se. Det var Museet for Thy og Vester Hanherred (nu Museum Thy, red.), der tilbage i 1996 mindede om, at en kilde havde været her tidligere.

- Så måtte vi jo finde den, siger Anders med et smil.

De benyttede ikke selv hjørnet af marken og er kun glade for, at det kan bruges til at vise et stykke historie frem. Derfor har deres interesse hele tiden været at give kirken adgang til kilden. Og det er Julius rigtig glad for.

- Det er vigtigt med samlingspunkter. Et udendørs samlingssted er især oplagt, efter at corona brød ud, siger sognepræsten.

Julius regner med, at kilden skal være omdrejningspunktet for kirkevandringer. Pinsemorgen vil man kunne samles ved kilden og synge i stedet for at stå lige ude foran kirken. Men kilden skal også fungere som et besøgssted for alle andre.

Det er menighedsrådet, der skal tage affære, og det udvikler lige nu på måder at tilgå kilden. Julius glæder sig til, at de skal arbejde med denne kreative opgave. Det er også meningen, at kilden skal blive endnu tydeligere. Hvis muligt skal vandet stå op af en sten af granit, inspireret af kirkens byggestil, og selvfølgelig skal den spændende historie bag kilden være til at læse på et informationsskilt.

Anders Kåg er selv spejderleder for KFUM-spejderne i Frøstrup, og derfor håber Julius, at spejderne vil lave bænke til kilden.

Selvom det ikke er bevist, mener man, at kildens vandåre løber under kirken. Kvadersten, der på kirkens ene side står længere ud end andre, kan være et tegn på, at kilden løber lige under.

- Kilden har formentlig været her før kirken, fortæller Julius.

Kildestedet er altså antageligvis over 1000 år gammelt. Derfor kalder Julius det også for et stykke levende historie og glæder sig over, at den skal deles med resten af befolkningen.